Jeg kan godt lide at have en plan, en retning og et mål, eller et delmål. Jeg synes, at en velafbalanceret planlægning hænger tæt sammen med hestevelfærd. I dette tilfælde handler det om, hvordan jeg planlægger min hests hverdag.
I min verden findes der en plan for hver uge og en, der strækker sig over længere tid. Jeg tror, at vores elskede heste har godt af for eksempel variation. Selvfølgelig hvad angår miljø og underlag, men også intensiteten i træningsforløbet. Jeg tror, at den unge hest har brug for pauser i træningen for at kunne fordøje læringen, præcis som den ældre hest har brug for forskellige opgaver for at blive stimuleret.
I en plan kan der også være plads til aktiviteter, der ikke direkte er knyttet til ridning. Her finder vi typisk skoning, vaccinationer og ormekur. Men hvorfor ikke også skrive ned, hvornår det er tid til social træning, løsspring, daglig massage eller bare en stund til nærvær? I dag går alt så hurtigt, at vi glemmer vigtigheden af de små øjeblikke, hvor vi skaber samhørighed med vores hest.
Jeg forestiller mig, at de fleste i dag, efter alle interviews med forskellige verdensstjerner, er gode til at lave planer for både træning og konkurrencer. Spørgsmålet er bare, hvor gode vi er til at holde fast i det, vi har planlagt, og om vores plan dækker tilstrækkeligt mange af vores hests behov.
Ændrer vi vores plan på grund af vejr, lyst eller bekvemmelighed, eller fordi planen fra begyndelsen ikke var gennemtænkt nok? Hvad sker der så, både ud fra et hestevelfærds- og resultatperspektiv?
Planen kan også gå i stykker på grund af noget, vi ikke kunne kontrollere. Måske mistede hesten en sko i mudderet. Måske var det maveproblemer igen, eller bare en dag præget af generelt kaos. Hvordan følger vi op på dette?
Det gælder altid om at være fleksibel, selvfølgelig for vores heste, men måske også for os selv. Vi skal bare overveje, hvorfor planen gik i stykker. Hvorfor er det over en uge siden, min hest var i skoven? Hvorfor mister min hest sine sko igen og igen? Hvorfor virker det ikke som om, min hest vil gøre, hvad den ville for et halvt år siden? Hvorfor følger min hest ikke med mig, når jeg sidder op?
Måske er det tid til at gennemgå sin plan og ændre den, eller hvorfor ikke lave en alternativ plan – den berømte plan B. Der skal være en tanke bag det, vi planlægger, og dernæst en vilje til at udføre det planlagte.
Der findes en balance mellem at holde fast i sin plan og at være fleksibel. Vi vil jo skabe ikke blot holdbare heste, men også heste, der grundlæggende har det godt.
Hvis vi bliver lidt bedre til at følge den vej, vi har lagt, betyder det ikke så meget, hvis det nogle gange ikke går, som man havde tænkt sig.
(Dette blogindlæg er oversat med AI. Vi bestræber os på nøjagtighed og klarhed, men visse nuancer kan variere. Tak for din forståelse.)
