Det er måske et af de mest anvendte ord i vores hesteverden lige nu. Vi hører det i samtaler, læser det i artikler og ser det diskuteret på de sociale medier. De fleste af os ønsker at stå bag det, og jeg tror, at vi alle på vores egen måde forsøger at leve efter det. Samtidig er det et begreb, der rummer næsten lige så mange fortolkninger, som der er hestefolk.
Egentlig er »hestens velfærd« ikke et kontroversielt udtryk. Det er svært at forestille sig, at nogen skulle argumentere imod hestens velfærd. Derimod kan vi have forskellige opfattelser af, hvad udtrykket betyder i praksis.
Hvad er hestens velfærd egentlig?
For mig er det umuligt at give et enkelt eller udtømmende svar. Der findes dog sandsynligvis et fælles minimumsniveau, som de fleste kan blive enige om – det absolut mindst acceptable. At hesten har adgang til foder og rent vand, beskyttelse mod vejr og vind, et tørt hvilested, pleje af pels og hove samt mulighed for social kontakt med andre heste.
Men for de fleste af os stopper hestenes velfærd ikke der. Uanset om vi er fritidsryttere, konkurrenceryttere, opdrættere eller bare elsker at være tæt på heste, er vores egne lister ofte betydeligt længere. Vi tænker over kvaliteten af grovfoderet, staldmiljøet, indhegningernes udformning, dyrlægeundersøgelser, hovpleje, træningsprogrammer, udstyr, restitution og den daglige håndtering. Alle de små og store beslutninger, der tilsammen udgør hestens hverdag.
Og alligevel er vi slet ikke nået til ridningen endnu.
Det er måske her, vores veje undertiden skiller sig. Hvad betyder hestens velfærd under selve træningen? Hvordan skal vi træne vores heste? Hvor meget skal vi kræve, hvornår skal vi vente, og hvordan skal vi kommunikere? Her vil vores erfaringer, viden og overbevisninger føre os til forskellige svar.
Måske må det bare være sådan.
At tænke forskelligt behøver ikke at være et problem. Tværtimod kan respektfulde samtaler mellem mennesker med forskellige perspektiver give nye indsigter og bidrage til, at vi fortsætter med at udvikle os. Ingen af os bliver nogensinde færdiguddannet, når det gælder heste.
For mig starter hestevelfærd med at se hesten som et levende, følende individ. Vores heste kan ikke vælge den hverdag, vi tilbyder dem. De kan ikke vælge træner, foderration, udstyr eller hvordan deres dage skal se ud. Det ansvar ligger hos os.
Derfor handler hestens velfærd for mig om mere end regler, rutiner og tjeklister. Det handler om respekt, ydmyghed og kærlighed. Om hele tiden at forsøge at se situationen fra hestens perspektiv. At være nysgerrig på, hvad hesten fortæller os, og ydmyg nok til at lytte.
Jeg ønsker, at min hest skal opfatte mig som en person, der skaber tryghed, klarhed og tillid. En person, der er værd at følge. Inderst inde ved jeg selvfølgelig, at den, hvis den selv fik lov til at vælge helt frit, sandsynligvis hellere ville stå i en grøn indhegning og græsse sammen med sine venner. Men jeg håber alligevel, at tiden sammen med mig er noget positivt. At den er præget af forståelse, omtanke og en vilje til at samarbejde.
Måske er det netop dér – i bestræbelsen på hver dag at træffe lidt bedre valg for hestens skyld – at hestens velfærd begynder. Ikke i, at vi altid er enige, men i, at vi aldrig holder op med at forsøge at forstå det individ, der er betroet vores omsorg.
Agneta
